Foredrag uden filter med Mads Timms United-historier


Stand-up og sportsbaren Den Glade Gris i Københavns gamle latinerkvarter smilede endnu gladere og endnu mere fornøjet, da den tidligere danske fodboldspiller og Manchester United-ungstjerne Mads Timm i februar gik på banen til et eksklusivt fanarrangement for danske United-fans.

 

Under titlen ´Manchester på godt og ondt´ fortalte Mads Timm uden filter sin historie om tiden i en af verdens største fodboldklubber – fra den allerførste uvirkelige telefonopringning fra selveste Sir Alex Ferguson og frem til den skræmmende bilulykke samt efterfølgende fængselsdom, som kom til at koste ham en stjernekarriere på Old Trafford, før den overhovedet var begyndt.

 

Mads Timm gav malende beskrivelser af Uniteds største stjerner, om dagligdagen med Ferguson, og om hvordan han som blot 17-årig tacklede at få debut i selveste Champions League.

 

Det velbesøgte fanarrangements yderst kyndige publikummer havde undervejs rig lejlighed til spørge ind til hovedpersonens markante oplevelser og farverige historier.

 

Og det forhenværende danske stortalent lagde for sin del op til en god interessant debat om bl.a. engelsk fodbolds stadig meget store anstrengelser for at nå til tops i internationale turneringer.

 

Først som sidst skabte Mads Timm en festlig og fyrig optakt til dagens storkamp mellem Chelsea og Man. United og sikrede de danske United-supportere en fornøjelig og underholdende søndag i såvel fodboldens som Uniteds tegn.

 

Den vellykkede fan-event med Mads Timm søndag 7. februar 2016 kom i stand i et samarbejde mellem Den Glade Gris, www.oldtrafford.dk og PLAYMAKER Booking & Management.

Hvad kunderne siger

  • "Mads Timm's foredrag var både åbenhjertigt og inspirerende. Han kom ind på mange af de ting der sker bag kulisserne United."

    Oldtrafford.dk og Den Glade Gris bookede Mads Timm til et foredrag

Fortæl os om dit arrangement, så kommer vi med et forslag til underholdning

Få et tilbud

eller ring på 26 25 66 67